Hjem FYC artikler Hoveduddannelse Mini-survey om HU
Mini-survey om HU Udskriv

1. Hvad lægges der vægt på i den motiverede ansøgning?

Svar:

Mads Skipper og Mikkel Seneca, YL, region nord: Der lægges vægt på synliggørelse af målrettethed hos ansøger. Målrettethed indenfor kardiologi. Dvs. at der i ansøgningen kan ”spores en rød tråd”, der viser at ansøgeren har interesse for kardiologi og kan se sig selv i specialet. Den motiverede ansøgning skal være fremadskuende, og meget gerne også være opbygget efter de 7 lægeroller. Det bagudrettede bør forefindes i CV'et. Ansættelsesudvalget prioriterer klinisk erfaring (indenfor kardiologi), målrettethed og forskningserfaring som ”hovedkriterier”.

Inge Dørup, overlæge, region nord: At den er koncis, velargumenteret og velformuleret, så ansættelsesudvalget ikke er i tvivl om at du er den rette til jobbet. Undlad beskrivelser af lange detaljerede karriereforløb. Beskriv kort dine kompetencer, både fagligt, videnskabeligt og indenfor de øvrige lægeroller.

Eva Korup, overlæge, region nord: At man har beskæftiget sig med og vist interesse for kardiologi og det kan dokumenteres i form af ansættelsesforløb, forskning idenfor specialet.

Jacob Moesgaard Larsen, FYC, region nord: Ansøgningen er vigtig, da den er grundlaget for om man bliver inviteret til en samtale med ansættelsesudvalget. Den skal være letlæselig og baseret på strukturen for den faglige profil. Jeg kan godt lide, når jeg efter gennemlæsningen har et klart indtryk af ansøgerens kvalifikationer, men også hvad der gør netop denne ansøger speciel. Hvad kan ansøgeren bidrage med til kardiologien? Det kan give et dårligt indtryk, hvis ansøgningen er ustruktureret og med stavefejl. Det kan derfor være en fordel at få en kollega til at gennemlæse ansøgningen inden afsendelse.

Finn Lund Henriksen, overlæge, region syd: Det bemærkes om ansøgeren på fornuftig vis (kort og præcist) er i stand til at beskrive sine kompetencer indenfor alle de 7 lægeroller. Det virker motiverende når ansøgningen er velformuleret og godt struktureret. Det er et krav, at man ud fra den motiverede ansøgning kan læse at ansøgeren virkelig brænder for og vil det kardiologiske speciale. Vi har modtaget ansøgninger hvor ansøgeren ved formuleringerne nærmest bakker ud af andre specialer og ind i specialet, eller måske blot søger specialet i panik for at falde for 4-års reglen, det er ikke befordrende for at få en stilling.

Mikael Kjær Poulsen, FYC, region syd: Især Medicinsk ekspert og forsknings aktivitet (Akademiker).

Klaus Klausen, overlæge, region øst: At man virker motiveret, og rimelig fokuseret. I CV tæller forskning generelt mest blandt flertallet i udvalget.

Rasmus Møgelvang, FYC, region øst: Der lægges vægt på i hvor høj grad ansøgeren passer ind i den kardiologiske faglige profil (jf. http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/kardiologi/faglig%20profil%20intern%20medicin_kardiologi.pdf). Den gode ansøgning indeholder både en kortfattet beskrivelse af hvorfor ansøgeren brænder for at blive kardiolog samt en struktureret præcisering af ansøgerens egenskaber og evner i forhold til den faglige profil. Ansøgerfeltet i Region Øst er meget stærkt og de fleste ansøgere har i en eller anden grad erhvervet kompetencer indenfor alle egenskaber af den faglige profil – men de egenskaber der efter min erfaring har den største betydning er den medicinske ekspertrolle (ansættelser ved kardiologiske afdelinger på både FBE og HSE, samt evt. basal ekkokardiografisk erfaring), de akademiske evner (indleveret ph.d. – gerne antaget til forsvar og helst godkendt) samt samarbejdsevner.

 

2. Hvordan præsenterer man sig bedst til samtalen?

Svar:

Mads Skipper og Mikkel Seneca, YL, region nord: Ved at fremtræde med ro og sikkerhed i, at man har valgt det rigtige speciale, og at specialet vælger rigtig ved at vælge ansøgeren. Igen skal der meget gerne til samtalen kunne opleves en målrettethed indenfor specialet.

Inge Dørup, overlæge, region nord: Motiver din ansøgning, vis at du er engageret og målrettet. Undlad beskrivelser af lange detaljerede karriereforløb. Beskriv dine faglige og personlige kompetencer og mål. Beskriv kort dine kompetencer inden for de øvrige lægeroller. Frem for alt: Vær dig selv.

Eva Korup, overlæge, region nord: Kort, præcist, engageret. Åben og med lyst til at svare på spørgsmål fra udvalget. Dvs ikke svarer med enstavelsesord, manglende argumentation.

Jacob Moesgaard Larsen, FYC, region nord: Generelt er samtalerne i en afslappet stemning. Det er en god idé at have forberedt en ca. 5 minutters uddybende gennemgang af den motiverede ansøgning. Stil dig selv spørgsmålet ”hvorfor skal ansættelsesudvalget netop vælge dig fremfor de andre ansøgere”, og prøv at have disse overvejelser med i gennemgangen. Det vigtigste er at man er ærlig omkring sine kvalifikationer og prioriteringer.

Finn Lund Henriksen, overlæge, region syd: Man præsenterer sig bedst ved at være troværdig og ærlig, og ikke overdrive sine færdigheder og kompetencer, da der oftest er en eller flere i ansættelsesudvalget der kender ansøgeren. Ved mange ansættelsesrunder har samtalen fået en afgørende betydning.

Mikael Kjær Poulsen, FYC, region syd: Forsøg at være sig selv. Undgå undskyldninger som f.eks. hvorfor man ikke har forsket eller startet PhD. Fokuser på det man er god til.

Klaus Klausen, overlæge, region øst: Ingen specielle krav. Det handler om at svare fornuftigt på spørgsmål.

Rasmus Møgelvang, FYC, region øst: Ansættelsessamtalen er en traditionel ansættelsessamtale, hvor ansøger først bliver tilbudt mulighed for at uddybe sin ansøgning, hvorefter der stilles enkelte spørgsmål fra ansættelsesudvalgets medlemmer. Det opleves positivt og energisk når ansøgeren griber muligheden for at uddybe sin ansøgning - og ansøgeren kan herved både demonstrere sine mundtlige kommunikationsevner og faglige engagement men også sikrer sig at ansættelsesudvalget får resumeret alle ansøgerens kvalifikationer!

 

3. Kan man blive spurgt til kliniske problemstillinger til samtalen?

Svar:

Mads Skipper og Mikkel Seneca, YL, region nord: Nej, det har vi ikke oplevet i de 5-6 år vi samlet har siddet i udvalget. Man kan godt blive spurgt til sin forskningsresultater; men det er mere ved interesse fra ansættelsesudvalget, og for at afklare forskningens omfang. 

Inge Dørup, overlæge, region nord: Det kan ikke udelukkes, men sker sjældent.

Eva Korup, overlæge, region nord: Nej.

Jacob Moesgaard Larsen, FYC, region nord: I den tid jeg har siddet i ansættelsesudvalget er der ikke blevet stillet spørgsmål om kliniske problemstillinger.

Finn Lund Henriksen, overlæge, region syd: Man kan ved samtalen blive spurgt om kliniske kompetencer (f.eks. erfaring med TTE og TEE), men vi bestræber os på ikke at drøfte kliniske problemstillinger. I de 5 år jeg har været med, kan jeg kun huske en samtale, hvor ansøgeren selv ved samtalen præsenterede en klinisk problemstilling. Jeg kan ikke anbefale at ansøgeren præsenterer kliniske problemstillinger.

Mikael Kjær Poulsen, FYC, region syd: Nej.

Klaus Klausen, overlæge, region øst: Sjældent – men det sker af og til – og så får alle som regel samme spørgsmål.

Rasmus Møgelvang, FYC, region øst: Det har jeg ikke oplevet.

 

4. Hvordan vægtes de "bløde" lægeroller, såsom sundhedsfremmer/samarbejder/kommunikator/professionel/leder?

Svar:

Mads Skipper og Mikkel Seneca, YL, region nord: Jf. tidligere i forhold til ”hovedkriterier”, så er det min oplevelse, at de ”bløde” lægeroller vægtes sekundært til ”medicinsk ekspert” og ”akademiker”. Når det så er sagt, så bliver der bestemt også lagt mærke til, hvilke andre roller ansøgeren kan udfylde. Oftest er det dog mest udtalt ved ”ligevægt” blandt ansøgerne i de ”hårde” roller, eller hvis ansøgeren ikke er så tung i de ”hårde”. Det har dog haft betydning i forhold til prioritering af ansøgere, så det vægtes bestemt. Medlemskab samt deltagelse og arbejde i specialeselskabet vægtes også.

Inge Dørup, overlæge, region nord: Klinisk og faglig målrettethed og erfaring samt forskningserfaring tæller nok mest, men de øvrige roller tæller bestemt også. Har man f.eks. meget organisatorisk og/eller undervisningserfaring viser det en anden side af ansøgerens engagement.

Eva Korup, overlæge, region nord: De vægtes i mindre grad, men bruges til graduering af det samlede billede. Fortæller noget om ansøgeren som aktiv idenfor specialet, engagement og personlighed.

Jacob Moesgaard Larsen, FYC, region nord: I Region Nord vægtes klinik og forskning som udgangspunkt højest, men ofte har de såkaldte ”bløde” lægeroller også væsentlig betydning for den endelige prioritering af ansøgningerne. Det er derfor vigtigt i et tiltagende større ansøgerfelt ikke at være helt blank på disse kompetencer.

Finn Lund Henriksen, overlæge, region syd: Der er tale om en helhedsvurdering. I den forbindelse inddrages alle lægeroller i den samlede vurdering. Vi sætter pris på, at ansøgeren har vist initiativ, er god til at samarbejde, kan kommunikere med kollegaer og andre personale grupper. Mange af vore ansøgere er meget unge og har kun i beskedent omfang haft mulighed for at: 1. undervise præ/post-graduat, 2. udvise ledertalent. Som udgangspunkt er de alle professionelle i deres tilgang til faget.

Mikael Kjær Poulsen, FYC, region syd: De vægtes i mindre grad end lægerollerne Medicinsk ekspert og Akademiker. Hvis to eller flere ansøgere står lige ses på disse roller. I Region Syd har formanden for ansættelsesudvalget udarbejdet en samlet oversigt over de enkelte ansøgeres kompetencer indenfor hver af de 7 lægeroller (samlet på et stort A3-ark). Dette bruges ved hver ansættelsesrunde.

Klaus Klausen, overlæge, region øst: Mindre end forskning. I en sammenhæng hvor flere står tilnærmelsesvis lige er det der de bløde lægeroller kan være afgørende. Jo mere af de syv lægeroller er opfyldt desto stærkere profil.

Rasmus Møgelvang, FYC, region øst: Da mange af ansøgerne i Region Øst besidder et vist niveau af alle egenskaberne i den faglige profil, kan manglende erhvervelse af flere af de ”bløde” lægeroller sagtens ende med at være udslagsgivende. De ”bløde” lægeroller kan være vanskelige at dokumentere, men en troværdig anbefaling fra (kendt) kollega med et vist kendskab til ansøger er ofte en god ide. Ligeledes kan det også have betydning at man som ansøger ikke er helt ukendt for ansættelsesudvalgets medlemmer: Ansættelse ved en af de mange kardiologiske afdelinger der har HU-forløb (som alle er repræsenteret i ansættelsesudvalget), aktiv deltagelse i DCS/FYC og forskningssamarbejder kan bl.a. have dette som sidegevinst.

 

5. Kræves det at man har forskningserfaring for at få HU stilling?

Svar:

Mads Skipper og Mikkel Seneca, YL, region nord: Både ja og nej, det afhænger af kombinationen af stillingen (ex. Skejby vs. Aalborg). Der er dog en klar tendens til, at der skal være en relativ stor mængde forskningserfaring, dog uden nødvendigvis at være på ph.d-niveau. Dog går Skejby-stillinger typisk til ansøgere med minimum en ph.d-grad. Det er vigtigt, at ansøgeren viser interesse for forskning, også selvom ansøgeren ikke har erfaring, da det vægtes meget højt.

Inge Dørup, overlæge, region nord: Det kræves ikke formelt, men vægtes højt. Der er få, der får kardiologiske HU-stillinger uden forskningserfaring, men det sker.

Eva Korup, overlæge, region nord: I 90% af tilfældene, men vil jo hver gang afhænge af hvem man søger sammen med / ansøgerfeltet.

Jacob Moesgaard Larsen, FYC, region nord: I kardiologien er der en stærk forskningstradition. Interesse for videnskabeligt arbejde er derfor en vigtig faktor, der viser at man som kommende kardiolog gerne vil være med til at udvikle specialet. Forskning er dog ikke noget formelt krav og der er da enkelte ansøgere, der har fået en stilling uden noget forskning. De absolut fleste af dem som får en stilling har dog i de mindste lavet en kasuistik eller er medforfatter på en videnskabelig artikel.

Finn Lund Henriksen, overlæge, region syd: I vores region kan vi ikke besætte alle stillinger med yngre læger med forskningserfaring. Det er dog en stor fordel med forskningserfaring, og det prioriteres højt. Ofte bliver det de små marginaler, som afgør hvem af de helt unge ansøgere (< 4 års kandidatalder) der får stilling. En kasuistik, en artikel, et internationalt foredrag og få forskningsprojekter kan adskille flere af ansøgerne.

Mikael Kjær Poulsen, FYC, region syd: Nej med det hjælper.

Klaus Klausen, overlæge, region øst: Ja – i ØstDanmark.

Rasmus Møgelvang, FYC, region øst: I Region Øst er svaret Ja! Jeg har ikke oplevet at ansøgere uden forskningserfaring er blevet indkaldt til samtale.

 

6. Hvordan vægtes ekkokardiografiske kompetencer?

Svar:

Mads Skipper og Mikkel Seneca, YL, region nord: Det vægtes relativt højt, og vurderes under lægerollen ”medicinsk ekspert”. Det er en god idé, at kunne give et estimat på, hvor mange EKKO'er man har foretaget og om man har foretaget TEE'er. Derudover også om man har været på EKKO-kurser.

Inge Dørup, overlæge, region nord: Det er ikke et krav at man har stor ekko-erfaring, men det vægtes positivt, hvis man er i gang og har erfaring.

Eva Korup, overlæge, region nord: Højt.

Jacob Moesgaard Larsen, FYC, region nord: At kunne udføre ekkokardiografi er en af kardiologens kernekompetencer, som man gerne ser at ansøgeren har vist interesse for at lære. Formelt er det ikke noget krav men at kunne udføre en basal ekkokardiografi viser at man har gjort en indsats for at dygtiggøre sig indenfor den kliniske kardiologi. Deltagelse i ekko-kurser nationalt fx i DCS-regi eller internationalt kan anbefales.

Finn Lund Henriksen, overlæge, region syd: Ekkokardiografiske kompetencer vægtes ved, at det gerne ses at ansøgerne har deltaget i DCS ekkokursus I og II. Vi har den holdning at det kliniske arbejde i forbindelse med stillingen nok skal bidrage til at kompetence niveauet hurtigt øges.

Mikael Kjær Poulsen, FYC, region syd: Det indgår i vurderingen under Medicinsk ekspert og har en vis indflydelse. Problemet er dog at næsten alle ”siger” de har denne kompetence.

Klaus Klausen, overlæge, region øst: Mindre end forskning men mere end de ”bløde lægeroller”.

Rasmus Møgelvang, FYC, region øst: Det er ikke et krav at man kan ekkokardiografere, men da ansøgerne generelt er imponerende kvalificerede har de ekkokardiografiske kompetencer flere gange været udslagsgivende ved prioritering blandt ellers jævnbyrdige ansøgere. Det er derfor en god ide at vedlægge dokumenteret beskrivelse af ekkokardiografiske kompetencer.

 

7. Bliver der lagt vægt på om man har søgt alle uddannelsesforløb i Regionen?

Svar:

Mads Skipper og Mikkel Seneca, YL, region nord: Nej, det prøves der på, ikke på nogen måder at skeles til. Det kan desværre ikke altid lade sig gøre, og der kan derfor enkelte gange bemærkes ansøgerens valg i den henseende; da det for nogen også er et tegn på målrettethed. Det er dog min oplevelse, at det ikke har haft indflydelse på den endelige prioritering af ansøgere.

Inge Dørup, overlæge, region nord:

Eva Korup, overlæge, region nord: Ikke i bedømmelsen. Men der opfordres til at søge bredt, idet man nemt kommer i klemme og måske ikke får et uddannelsesforløb selvom man er bedre kvalificeret end en der får, men som har søgt flere forløb.

Jacob Moesgaard Larsen, FYC, region nord: Nej. Prioriteringen af forløb har ingen indflydelse på prioriteringen af ansøgerne. Dem som søger bredt har dog klart den største chance for at få en stilling, da der er mange velkvalificerede ansøgere til de mest populære forløb.

Finn Lund Henriksen, overlæge, region syd: Jeg kan varmt anbefale de yngste ansøgere uden forskningserfaring eller med beskeden forskningserfaring at søge alle forløb, det er set flere gange at en ansøger prioriteret nr. 5 har fået den tredje stilling. Det er en måde at signalere, at man er motiveret for at blive kardiolog, velvidende at der kan være personlige/familiære/geografiske grunde til at visse forløb ikke harmonerer med ansøgerens tilværelse.

Mikael Kjær Poulsen, FYC, region syd: I Region Syd rangordnes alle ansøgere før de enkelte stillinger fordeles uden hensyntagen til hvilke stillinger den enkelte har søgt. Der bliver aldrig lagt vægt på om den enkelte ansøger har søgt en eller flere uddannelsesforløb. 

Klaus Klausen, overlæge, region øst: Nej. Vi rangstiller alle først – og derefter tildeles forløb. Flertallet i ansættelsesudvalget har ønsket at man ikke kender noget til prioriteringer inden – men det halter med at få Region Øst til at opfylde det. Derved håber vi at helt at se bort for afdelingsspecifikke interesser.

Rasmus Møgelvang, FYC, region øst: Det gjorde der tidligere, men de sidste par år har alle ansøgere i Region Øst søgt alle.

 

8. Har du nogen gode råd til samtalen ved gen-ansøgning?

Svar:

Mads Skipper og Mikkel Seneca, YL, region nord: Her er det vigtigt at vise, at man har ”rykket” sig siden sidst. Vise hvad man har gjort i forhold til at leve op til de råd, som man fik ved tidligere ansøgningsrunde. Igen skal man illustrere sin målrettethed og sit potentiale indenfor specialet.

Inge Dørup, overlæge, region nord: Resumer kort din motivation og følg op på den sidste samtale. Hvad har du gjort for at komme videre og opnå flere kompetencer siden sidst.

Eva Korup, overlæge, region nord: Sørg for at have fået noget på papir (kasuistik eller lign.), søg bredt, fremstå åben og engageret.

Jacob Moesgaard Larsen, FYC, region nord: Det er vigtigt at synliggøre hvad man har gjort siden sidste ansøgning for at gøre sig bedre kvalificeret. Har man lyttet til den karrierevejledning som ansættelsesudvalget gav sidst. Der skal gerne noget konkret på bordet! Fx har indsendt en kasustik, deltaget i ALS-kursus og Ekko-kursus osv. Det giver ikke noget godt indtryk hvis der ikke er sket noget konkret siden sidst!

Finn Lund Henriksen, overlæge, region syd: En kasuistik, en artikel, et internationalt foredrag og et mindre forskningsprojekt kan adskille flere af ansøgerne. Det er derfor vigtigt at ansøgerne der ikke får stilling lytter til de gode råd de får efter samtalen om hvordan de kan bedre deres muligheder til næste gang. Prioriter alle stillinger med mindre ansøgeren har rigtig gode kort på hånden. Søg stilling på et center, ansøgeren får mulighed for at vise sine kvaliteter og blive et kendt ansigt.

Mikael Kjær Poulsen, FYC, region syd: Forsøg at opnå nogle at de kompetencer som ansøgeren blev vejledt til at opnå ved sidste samtale.

Klaus Klausen, overlæge, region øst: Søg endelig hver gang. Hvis du tidligere har fået et råd ved tidl. afvist ansøgning – så følg rådet.

Rasmus Møgelvang, FYC, region øst: Mød op med oprejst pande - hvis man er indkaldt til samtale igen betyder det at man 2 gange er blevet vurderet til at været blandt de allermest kvalificeret i ansøgerfeltet. Man skal endnu engang vise sit store engagement for kardiologien og uddybe ansøgningen og ikke mindst hvilke kompetencer der er blevet opnået siden sidst med fokus på udviklingen af de kompetencer som ansættelsesudvalget ved forrige samtale forslog forbedret.

 

 

Senest opdateret Torsdag, 26 December 2013 20:06